1. Jerusalem, Guds helgenstad!
hvor er det skønt engang
at skulle gå så hjerteglad
med engles jubelsang
på dine gaders klare guld,
helt fri for synd og nød,
der skue Jesus frydefuld
og nyde hvilen sød!
2. Jerusalem, hvis glans og pragt
al anden overgår,
din perleport, min Gud har sagt,
for mig og åben står.
Snart kaster jeg min vandringsstav,
endt er min rejsetid.
Min Fader tørrer tåren af,
og glemt er al min strid.
3. Jerusalem, Jerusalem!
mit øje mod dig ser,
jeg er så træt og længes hjem,
hvor jeg ej trættes mer.
Her er så mørkt og koldt og trangt,
og korset trykker mig.
O, var der ej så langt, så langt,
Jerusalem, til dig!
4. Jerusalem, det skal dog ske,
at jeg dig når til sidst;
din stråleglans jeg glad skal se
en evighed for vist.
Jeg skal på dine gader gå,
en pletfri Lammets brud,
og gyldne harpestrenge slå
i snehvidt bryllupsskrud.